Vilkår og betingelser


Groupons løfte

“Vi har tillid til de virksomheder vi viser på Groupon DK og støtter dem med Groupons løfte. Hvis du på noget tidspunkt har en dårlig oplevelse med Groupon, vil vi refundere det beløb, du har betalt, enten kontant eller som Groupon-kredit. Ganske enkelt.”

Hvis du har problemer med at indløse din Groupon, er vi her for at hjælpe. Vi imødekommer ønsker om refundering af værdibeviser på denne enkelte måde:

       - Først og fremmest vil vi altid prøve at hjælpe dig med at modtage den oplevelse du har købt.

       - Hvis vi ikke kan assistere dig med at indløse dit værdibevis, vil vi selvfølgelig undersøge sagen nærmere for at                          sikre os at finde den bedste løsning i forhold til den enkeltes sag.

Hvis en virksomhed lukker permanent, vil vi altid refundere uindløste Grouponer.

I overensstemmelse med loven og gældende for størstedelen af deals, kan uindløste Grouponer refunderes inden for de første 14 dage efter du modtager Grouponen. Hvis du allerede har indløst dit værdibevis, og du er utilfreds med købet, bedes du kontakte os, så vi kan evaluere refundering i forhold til det specifikke tilfælde.

 

Velkommen til vores Hjemmeside!

1.            VILKÅR OG BETINGELSER

1.1          Dette er et juridisk dokument, som udgør aftalen mellem dig, Kunden (som vi i dette dokument  refererer til som “dig”, “din” eller “Kunden”) og os. Vi er  Groupon ApS, og vi  ejer denne  hjemmeside. Vi er et selskab registreret i  Danmark, og vores hjemsted er beliggende på adressen Gammel Kongevej 1, 1610 København V (og vi refererer i dette dokument til os selv som "Groupon", “vi” eller “os” eller “vores”). Vi er i Danmark registreret under CVR nr. 32 84 15 38.

1.2          Læs venligst denne aftale grundigt. Ved at browse på, tilgå eller anvende denne hjemmeside eller ved at anvende faciliteter eller  tjenester, der er gjort tilgængelige via hjemmesiden, eller ved at foretage transaktioner gennem eller på den, accepterer du de vilkår og betingelser, der fremgår nedenfor (tilsammen benævnt “Aftalen”).

Denne Aftale er indgået mellem dig og os.

1.3          Vi forbeholder os retten til at ændre disse vilkår og betingelser til enhver tid. Alle ændringer til disse vilkår og betingelser vil blive offentliggjort online. Du kan opsige Aftalen ved at sende en skriftlig meddelelse til os (med almindelig post eller pr. e-mail til kundeservice@groupon.dk), hvis du ikke ønsker at være forpligtet af sådanne nye vilkår og betingelser. Fortsat brug af Ydelsen, Hjemmesiden eller et Værdibevis vil dog blive anset for at udgøre accept af de nye vilkår og betingelser.

1.4          Dine lovbestemte rettigheder:  Intet i denne Aftale har indvirkning på dine ufravigelige, lovbestemte rettigheder som forbruger.

 

2.            DEFINITIONER

2.1          I denne Aftale anvender vi forskellige definerede termer. Du kan genkende de definerede termer på, at de er skrevet med stort begyndelsesbogstav. Se de definerede termers betydning nedenfor:

2.1.1      “Forhandler” betyder en tredjepartsforhandler af varer og Ydelser, der kan indløses med et Værdibevis.

2.1.2      “Microsite” betyder et selvstændigt websted, som supplerer vores hovedhjemmeside.

2.1.3      “Køb” betyder købet af et Værdibevis.

2.1.4      “Registrere” betyder “at oprette en konto på Hjemmesiden” (og “Registrering” refererer til selve handlingen at oprette en konto).

2.1.5      “Ydelse”  betyder alle de  tjenester, som  Groupon tilbyder via Hjemmesiden (eller via anden elektronisk eller anden kommunikation fra  Groupon),  deriblandt 2 informationstjenester, indhold og transaktionsmuligheder på Hjemmesiden (herunder muligheden for at foretage et Køb).

2.1.6      “Værdibevis” betyder et værdibevis, for hvilken der gælder vilkår og betingelser, der, hvis du køber den, giver dig (dvs. køberen og ingen anden) mulighed for at indløse den hos en specifik Forhandler til gengæld for  Produkter, som den pågældende Forhandler fører.

2.1.7      “Produkt”  betyder varer og/eller  tjenester som en specifik Forhandler udbyder, og som kan udleveres ved indløsning af et Værdibevis.

2.1.8      “Hjemmesiden” betyder hjemmesiden groupon.dk og ethvert Microsite.

 

3.            GENERELLE FORHOLD VEDRØRENDE DENNE HJEMMESIDE OG YDELSEN

3.1          Anvendelse: De i denne Aftale fastlagte vilkår og betingelser finder anvendelse på enhver brug af Ydelsen og Hjemmesiden samt på ethvert Køb.

3.2          Alder: Du skal være mindst 18 år for at bruge Hjemmesiden og/eller Ydelsen og for at foretage Køb. Dette gælder både brug/køb med eller uden registrering.

3.3          Sted:  Hjemmesiden, Ydelsen samt ethvert Køb henvender sig alene til personer, som tilgår Hjemmesiden fra Danmark. Vi garanterer ikke, at Ydelsen (eller nogen vare eller tjenester) er tilgængelig eller på anden måde egnet til brug uden for  Danmark. Hvis du vælger at tilgå Hjemmesiden (eller at anvende Ydelsen eller foretage et Køb) fra steder uden for Danmark, er du selv ansvarlig for konsekvenserne og for overholdelse af enhver gældende lovgivning.

3.4          Omfang:  Hjemmesiden, Ydelsen samt ethvert Køb er alene beregnet for ikke-kommerciel, personlige brug og må  følgelig  ikke anvendes i erhvervsøjemed.  Særligt  scraping på Hjemmesiden (samt hacking af Hjemmesiden) ikke er tilladt.

3.5          Forhindring af brug:  Vi forbeholder os retten til at forhindre din brug af Hjemmesiden og Ydelsen (enhver del deraf) og til at forhindre dig i at foretage Køb.

3.6          Udstyr: Vi stiller hverken computer eller andet nødvendigt udstyr til rådighed som er nødvendigt for at tilgå Hjemmesiden eller Ydelsen eller for at foretage Køb. For at anvende hjemmesiden – herunder foretage Køb kræves internetopkobling og egnede telekommunikationsforbindelser. Vi er ikke ansvarlige for eventuelle telefonomkostninger, telekommunikationsomkostninger eller andre omkostninger, som du måtte blive påført i den forbindelse.

 

4.            REGISTRERING OG KONTI

4.1          Hvorfor lade sig registrere?:  Det er nødvendigt, at du lader dig Registrere for at foretage et Køb fra Hjemmesiden. Dette er for, at vi kan gøre det nemt for dig at udskrive dine ordrer, se dine tidligere køb og ændre dine indstillinger. Vi forbeholder os retten til at afslå en ny Registrering eller til at opsige en konto til enhver tid.

4.2          Hvordan bliver jeg  Registreret?:  For at blive Registreret skal  du oplyse  dit navn, adresse, postnummer, e-mail-adresse, betalingsoplysninger og eventuelt andre personlige oplysninger. Se vores Persondatapolitik her www.groupon.dk/register for yderligere oplysninger.

4.3          Adgangskoder:  Når du registrerer dig skal du vælge  en adgangskode til din konto. Adgangskoden er fortrolig og du bør omgående underrette os, hvis tredjemand  uberettiget får kendskab til adgangskoden, hvis der sker uretmæssig brug af din e-mail-adresse, eller hvis du i det hele taget bliver bekendt med et sikkerhedsbrud. Du erklærer dig indforstået med, at enhver person, til hvem dit brugernavn eller din adgangskode videregives, er bemyndiget til at handle som din repræsentant for så vidt angår brug af (og/eller at foretage transaktioner via) Ydelsen og Hjemmesiden. Det bemærkes, at du bærer det fulde ansvar for at din adgangskode holdes fortrolig og at vi ikke bærer et ansvar i den forbindelse.

4.4          Gyldige e-mail-adresser: Alle konti skal registreres med en gyldig personlig e-mail-adresse, som du anvender jævnligt, således at bl.a. e-mails vedrørende ændringer kan sendes til hertil. Konti, som er registreret med en andens e-mail-adresse eller med en midlertidig e-mail-adresse, kan lukkes uden varsel. Vi kan til enhver tid bede brugere om at revalidere deres konti, hvis vi har en formodning om, at de har brugt en ugyldig e-mail-adresse.

4.5          Lukning af konti:  Vi forbeholder os retten til at lukke konti, hvis vi opdager, at en bruger anvender proxy IP-adresser (Internet Protokol adresser) i et forsøg på at skjule brugen af flere registrerede konti, eller hvis en bruger uden for Danmark giver sig ud for at være en bruger fra Danmark eller på nogen måde forstyrrer Hjemmesiden eller Ydelsen.

4.6          Flere logins: Hvis du bruger flere logins med det formål at forstyrre et forum eller genere andre brugere, forbeholder vi os retten til at lukke alle dine konti.

 

5.            KØB AF VÆRDIBEVISER

5.1          Registrering påkrævet: Groupon sælger Værdibeviser via Hjemmesiden, som kan indløses til  Produkter hos en Forhandler. Registrering er nødvendig for at foretage et Køb fra Hjemmesiden.

5.2          E-mails: Som en betingelse for Køb, forbeholder vi os retten til at sende dig administrative emails samt oplysninger om dine kontobevægelser og køb.

5.3          Når et køb af Værdibevis er gennemført:  Køb af et Værdibevis er først gennemført (og aftale om køb er først indgået), når du efter at have bekræftet din tiltrædelse af disse vilkår og betingelser, og efter at vi har modtaget betaling (med betalingskort, kreditkort eller andet), har modtaget en e-mail med vores bekræftelse af transaktionen. Vi beholder en kopi af aftalen– og du er velkommen til at udskrive disse vilkår og betingelser fra vores hjemmeside til eget brug.

5.4          Fortrydelsesret:  Så snart vi har sendt Værdibeviset til dig, har du ret til at fortryde købet inden for  14 dage fra dagen efter din modtagelse af Værdibeviset.  Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag du har modtaget Værdibeviset.

 

Hvis du f.eks. afgiver din bestilling mandag den 1. og også har fået de nævnte oplysninger, kan du fortryde Købet  til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningerne senere, f.eks. onsdag den 3.,  kan du fortryde Købet til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente med at fortryde Købet til den følgende hverdag.

Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette Groupon om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt – f.eks. pr. brev eller e-mail – skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.

Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du sende en e-mail til os på:  kundeservice@groupon.dk eller  skriver til os på Groupon ApS, Gammel Kongevej 1, 1610 København V - naturligvis forudsat at du endnu ikke har indløst Værdibeviset!

5.5          Denne Aftale finder anvendelse: Ved at foretage et Køb anerkender du, at denne Aftale finder anvendelse på Købet.

5.6          Indløsning:  Så snart du har foretaget et Køb, kan Værdibeviset indløses af Dig hos en Forhandler til  Produkter, som den pågældende Forhandler fører. Det vil fremgå af Værdibeviset, hos hvilken Forhandler og hvilke varer og tjenester, Værdibeviset kan indløses for. Ethvert forsøg på indløsning af en Værdibevis i strid med denne Aftale kan medføre, at vi (eller en Forhandler) beslutter at Værdibeviset er ugyldigt.

5.7          ANSVAR: Forhandleren, og ikke Groupon, er:

5.7.1      sælger af Produkterne,

5.7.2      eneansvarlig for at levere Produkterne til dig og for selve Produkterne, og

5.7.3      eneansvarlig for at indløse ethvert Værdibevis, som du Køber.

5.8          Begrænsninger:  (i) Det er  ikke tilladt at gengive, sælge eller videresælge et Værdibevis. Ethvert forsøg herpå kan medføre, at vi vælger at  annullere Værdibeviset. (ii) Hvis Værdibeviset indløses for mindre end dens pålydende værdi, giver dette ikke ret til tilgodehavende, kontantudbetaling eller et nyt Værdibevis som svarer  til  differencen mellem den pålydende værdi og det indløste beløb. Værdibeviser kan alene indløses i deres helhed.

5.9          Brug i kombination med andet:  Forhandleren beslutter selv, om Værdibeviser kan kombineres med andre tilbud, andre Værdibeviser eller sammen med beviser/kuponer udstedt af tredjemand.

5.10        Bortkomne/stjålne Værdibeviser:  Hverken vi eller Forhandleren er ansvarlig for bortkomne eller stjålne Værdibeviser eller referencenumre.

5.11        Udløb: Værdibeviset (herunder, men ikke begrænset til, enhver rabat ydet i forbindelse med Værdibeviset) udløber den dato, der fremgår af Værdibeviset.

5.12        Status på Værdibeviser: Alle Værdibeviser er salgsfremmende Værdibeviser, som sælges til brug for Køb til  deres pålydende værdi, og er underlagt denne Aftale og den relevante Forhandlers vilkår og betingelser.

 

6.            DINE FORPLIGTELSER

6.1          Forhandlervilkår: Forhandlernes egne vilkår og betingelser, gælder for deres levering af varer og  tjenesteydelser,  og du accepterer (og er forpligtet til) at overholde sådanne vilkår og betingelser. Forpligtelsen hertil er din alene.

6.2          Korrekte oplysninger:  Du indestår for, at alle oplysninger afgivet i forbindelse med din Registrering, som er en del af din konto i  denne Aftales løbetid, er sande, fuldstændige og korrekte. Du er forpligtet til omgående at informere os om enhver ændring i  relation til disse oplysninger ved at opdatere dine kontooplysninger.

6.3          Indholdet på Hjemmesiden, Ydelsen og Værdibeviserne: Det er dit ansvar at sikre, at alle produkter, tjenester og oplysninger, som er tilgængelige via Hjemmesiden eller Ydelsen, lever op til dine specifikke krav.

6.4          Følgende er ikke tilladt: Du forpligter dig uden begrænsning til ikke at bruge eller tillade andre at bruge Ydelsen eller Hjemmesiden:

6.4.1      til at sende eller modtage indhold, der ikke er civiliseret eller smagfuldt,

6.4.2      til at sende eller modtage materiale, som er truende, uterligt, uanstændigt, obskønt, eller  af farlig karakter, blasfemisk  eller  ærekrænkende over for andre personer, udviser manglende respekt for retten eller krænker diskretionspligten, ophavsrettigheder,  personlige rettigheder, publicity eller privatliv eller andre tredjemandsrettigheder,

6.4.3      til  at sende eller modtage materiale, som du ikke har alle nødvendige tilladelser og/eller godkendelser til (fra os eller tredjemand), eller som udgør eller opfordrer til adfærd, der vil blive betragtet som en kriminel handling, giver anledning til civilretligt ansvar eller i øvrigt er i strid med lovgivningen eller krænker tredjemands rettigheder i et hvilket som helst land i verden,

6.4.4      til at sende eller modtage materiale, som er teknisk skadeligt (herunder computervira, logiske bomber, trojanske heste, orme, skadelige komponenter, ødelagt data eller andet ondsindet software eller andre skadelige data),

6.4.5      til at genere eller give anledning til gene eller unødvendig bekymring,

6.4.6      til at opfange eller forsøge at opfange enhver kommunikation, der overføres ved hjælp af et telekommunikationssystem,

6.4.7      til et andet formål end deres tilsigtede anvendelse,

6.4.8      til et svigagtigt formål,

6.4.9      på en anden måde end i overensstemmelse med godkendt internetpraksis og praksis hos noget forbundet netværk, eller

6.4.10    på en måde, som er beregnet til at tilskynde til had mod en etnisk, religiøs eller anden minoritet, eller som på anden måde er beregnet til at have en negativ indvirkning på enkeltpersoner, grupper eller enheder.

6.5          Ikke tilladt brug: Følgende brug af Ydelsen (og Hjemmesiden) og Værdibeviser er udtrykkeligt forbudt, og du forpligter dig til ikke at (og til ikke at tillade andre at) gøre følgende:

6.5.1      videresælge Ydelsen (eller Hjemmesiden) eller noget Værdibevis,

6.5.2      afgive falske oplysninger, herunder falske navne, adresser og kontaktoplysninger, samt uretmæssigt at bruge kreditkort-/betalingskortnumre,

6.5.3      forsøge at omgå sikkerhedsforanstaltninger eller netværk, herunder at skaffe dig adgang til oplysninger, som ikke er beregnet for dig, logge dig ind på en server eller konto, som du ikke udtrykkeligt er bemyndiget til at tilgå, eller at afsøge andre netværks sikkerhed (så som at køre en portscanning),

6.5.4      tilgå Ydelsen (eller Hjemmesiden) på en sådan måde, eller fortage en handling, som kunne påføre eller rent faktisk påfører vores infrastruktur en urimelig eller uforholdsmæssig stor byrde,

6.5.5      udføre nogen form for netværksovervågning, hvorved der opfanges data, som ikke er beregnet for dig,

6.5.6      sende uopfordrede e-mail-beskeder, herunder uønskede e-mails eller andet reklamemateriale, til personer, som ikke specifikt har anmodet om sådant materiale. Særligt må du ikke må sende uanmodede samle-e-mails. Dette omfatter samle-emails med forretningsreklame, salgsfremmende annonceringer eller annonceringer vedrørende produktnyheder og politiske eller religiøse brochurer. Sådant materiale må alene fremsendes til personer, som specifikt har anmodet om det. Hvis en modtager anmoder om ikke længere at modtage e-mails af denne art, må du ikke længere sende yderligere e-mails til vedkommende,

6.5.7      oprette eller fremsende "kædebreve" eller andre "pyramidesystemer" af nogen art, uanset om modtageren ønsker at modtage sådanne e-mails,

6.5.8      sende ondsindede e-mails, herunder oversvømme en bruger eller et site med meget store eller adskillige e-mails,

6.5.9      indgå i sammenhænge eller transaktioner med os eller en Forhandler på et svigagtigt grundlag, herunder indgå i sammenhænge eller transaktioner,  på tredjemands vegne eller ved anvendelse af falsk identitet.

6.5.10    bruge Ydelsen eller Hjemmesiden (eller nogen relevant funktion i forbindelse dermed) i strid med denne Aftale,

6.5.11    misbruge eller forfalske oplysninger i e-mail-toptekster,

6.5.12    udøve ulovlige aktiviteter i forbindelse med brugen af Hjemmesiden og/eller Ydelsen eller Værdibeviser, eller

6.5.13    i øvrigt  optræde på en sådan måde, som vi med rimelighed måtte anse for at begrænse eller hindre andre kunder i  fuldt ud  at bruge eller have glæde af Hjemmesiden eller Ydelsen.

 

7.            REGLER FOR BRUG AF YDELSEN OG HJEMMESIDEN

7.1          Vi forpligter os til i rimeligt omfang at bestræbe os på at rette  eventuelle fejl eller undladelser snarest muligt efter, at vi er blevet gjort opmærksomme på dem.  Vi garanterer dog ikke, at Ydelsen,  Hjemmesiden eller Værdibeviser vil være fejlfri, ligesom vi ikke påtager os noget ansvar for fejl eller undladelser. Meddelelse om fejl kan ske pr. e-mail til: kundeservice@groupon.dk.

7.2          Vi garanterer ikke, at din brug af Ydelsen eller Hjemmesiden vil være uden afbrydelser, og vi garanterer ikke, at alle oplysninger (eller e-mails), som udsendes via Ydelsen eller Hjemmesiden, vil blive udsendt eller at udsendelse vil ske på korrekt, pålidelig og rettidig måde.

7.3          Vi garanterer ikke, at Ydelsen eller Hjemmesiden er fri for virus eller andet, som kan have en skadelig virkning på tekniske apparater.

7.4          Selvom vi vil forsøge at sikre uafbrudt adgang til Ydelsen og Hjemmesiden, kan adgangen til enhver tid blive begrænset, lukket eller afbrudt midlertidigt.

7.5          Vi forbeholder os til enhver tid retten til uden varsel at ændre, udskifte, fjerne eller midlertidigt afbryde alle oplysninger eller Værdibeviser eller tjenester på Hjemmesiden, eller som er en del af Ydelsen. Din adgang til Hjemmesiden og/eller Ydelsen kan også periodisk blive begrænset i  forbindelse med reparationer, vedligeholdelse eller oprettelse af nye faciliteter eller Ydelser. Vi vil bestræbe os på at genoprette adgangen, så snart det er muligt. Vi påtager os ikke noget ansvar for funktioner, som er afhængige af din browser eller tredjemands software (herunder uden begrænsning RSS feeds).  Vi kan til enhver tid fjerne enhver oplysning eller Værdibevis fra Hjemmesiden eller Ydelsen.

7.6          Vi forbeholder os retten til at blokere adgangen til og/eller redigere eller fjerne ethvert materiale, som vi mener, kan give anledning til misligholdelse af denne Aftale.

 

8.            SUSPENSION OG OPHÆVELSE

8.1          Hvis du bruger (eller andre med din tilladelse bruger) Hjemmesiden eller Ydelsen eller Værdibeviser i strid med denne Aftale, kan vi midlertidigt afbryde din brug af Ydelsen og/eller Hjemmesiden og/eller et Værdibevis (helt eller delvist).

8.2          Hvis vi som følge af din misligholdelse afbryder din adgang til Ydelsen eller Hjemmesiden eller forhindrer din brug af et Værdibevis, kan vi nægte at genoprette adgangen til Ydelsen eller Hjemmesiden eller brug af Værdibeviset, indtil vi i en sådan form, som vi måtte anse for tilfredsstillende, har modtaget din forsikring om, at der ikke vil ske yderligere misligholdelse af denne Aftales bestemmelser.

8.3          Groupon forpligter sig til at samarbejde med alle politimyndigheder  at opfylde alle retslige kendelser, som måtte henstille til eller pålægge Groupon at oplyse identiteten på eller udpege enhver, som handler i strid med denne Aftale.

8.4          Uden at de øvrige bestemmelser i dette pkt. 8 herved begrænses, er vi til enhver tid berettiget til omgående (helt eller delvist): i) midlertidigt at afbryde Ydelsen og/eller Hjemmesiden, ii) midlertidigt at afbryde din brug af Ydelsen og/eller Hjemmesiden, iii) midlertidigt at afbryde brugen af Ydelsen og/eller Hjemmesiden for personer, som vi mener, er tilknyttet (uanset måde) dig, og/eller iv) at ophæve denne Aftale uden varsel, hvis:

8.4.1      du misligholder denne Aftale,

8.4.2      vi har begrundet mistanke om, at du har handlet eller eventuelt vil handle i strid med disse vilkår, eller

8.4.3      vi har begrundet mistanke om, at du kan have begået eller begår svindel mod os eller andre personer.

8.5          Uanset om andet fremgår af dette pkt. 8, kan vi til enhver tid opsige denne Aftale.

8.6          Vores ret til at opsige eller ophæve denne Aftale skal ikke berøre vores øvrige rettigheder eller beføjelser, som vi måtte have i anledning af misligholdelse, eller rettigheder eller forpligtelser stiftet før en eventuel opsigelse.

 

9.            SKADESLØSHOLDELSE

9.1          Du forpligter dig til at holde os skadesløse for ethvert tab henholdsvis enhver forpligtelse eller omkostning, som vi måtte pådrage os som følge af:

9.1.1      krav eller søgsmål, som fremsættes eller trues mod os af nogen person som følge af:

a) din brug af Ydelsen eller Hjemmesiden, 9

b)  brugen af et Værdibevis købt af dig eller tredjemand med dit login,

c)  brugen af Ydelsen og Hjemmesiden ved brug af din adgangskode, eller

9.1.2  din misligholdelse af denne Aftale.

 

10.          STANDARDER OG ANSVARSBEGRÆNSNING

10.1        Vi garanterer, at:

10.1.1    vi vil udvise rimelig omhu og dygtighed i opfyldelsen af enhver forpligtelse i henhold til denne Aftale, og

10.1.2    vi har ret til at sælge Værdibeviser, at Værdibeviserne er af en tilfredsstillende kvalitet samt formålsegnede.

10.2        Dette pkt. 10 (og pkt. 1.4) har forrang frem for alle øvrige punkter og angiver vores samlede ansvar og dine eneste beføjelser for så vidt angår:

10.2.1    opfyldelse, manglende opfyldelse, forsøg på opfyldelse eller forsinket opfyldelse af denne Aftale eller Ydelsen eller Hjemmesiden (eller nogen del deraf), eller

10.2.2    i andre henseender i relation til denne Aftale eller ved indgåelsen eller opfyldelsen af denne Aftale.

10.3        Intet i denne Aftale udelukker eller begrænser vores Ansvar i tilfælde af (i) svig, (ii) dødsfald eller personskade som følge af vores Pligtforsømmelse, eller (iii) ethvert andet Ansvar, som ikke kan fraskrives eller begrænses ved gældende lovgivning (herunder uden begrænsning af ansvar i henhold til pkt. 1.4 ovenfor).

10.4        Vi giver ikke nogen garanti og fraskriver os ethvert Ansvar for så vidt angår:

10.4.1    nøjagtigheden, fuldstændigheden og brugsegnetheden  eller lovligheden af alle oplysninger, som tilgås ved brug af Ydelsen eller Hjemmesiden eller på anden måde, og

10.4.2    overførslen eller modtagelsen af eller manglende overførsel eller modtagelse af alt materiale af enhver art, og

10.4.3    din brug af oplysning henholdsvis materiale på Hjemmesiden (som er helt for egen risiko og for eget ansvar),

10.4.4    Produkter der kan indløses for værdibeviser og for hvilke der kan indløses Værdibeviser og for så vidt angår kvaliteten, sikkerheden, brugbarheden eller noget andet aspekt ved de produkter eller  tjenesteydelser,  der købes for Værdibeviser.

10.5        Medmindre andet fremgår af pkt. 10.3, men med respekt af pkt. 10.6, fraskriver vi os hermed ethvert Ansvar for tab af eller skade på dine (eller en anden persons) materielle formuegoder, bortset fra hvor dette skyldes vores Pligtforsømmelse.

10.6        Medmindre andet fremgår af pkt. 10.3, men med respekt af pkt. 10.4.3 og pkt. 10.8, er vores Ansvar for tab af eller skade på dine (eller en anden persons) materielle formuegoder forårsaget af os, vores medarbejdere, underleverandører eller repræsentanter under deres ansættelse i forbindelse med denne Aftales opfyldelse begrænset til et Groupon tilgodebevis på DKK 100. Hverken ødelæggelse eller tab af data betragtes som fysisk skade for så vidt angår dette pkt. 10.6.

10.7        Medmindre andet fremgår af pkt. 10.3 og 10.4.3, fraskriver vi os hermed ethvert Ansvar for Pligtforsømmelse, bortset fra sådant Ansvar, som følger af denne Aftales vilkår.

10.8        Medmindre andet fremgår af pkt. 10.3, fraskriver vi os ethvert Ansvar for:

10.8.1    tab af indtægt,

10.8.2    tab af faktiske eller forventede fortjenester,

10.8.3    tab af kontrakter,

10.8.4    tab af brug af penge,

10.8.5    tab af forventede besparelser,

10.8.6    tab af ordre,

10.8.7    tab af muligheder,

10.8.8    tab af goodwill,

10.8.9    tab af omdømme,

10.8.10  tab af, skade på eller ødelæggelse af data, eller

10.8.11  ethvert indirekte tab henholdsvis enhver følgeskade,

uanset om det er påregneligt, endt  eller  på anden måde  forudset. Det præciseres, at pkt. 10.8.1 til 10.8.10 finder anvendelse, uanset om sådanne tab er direkte, indirekte eller medfølgende.

10.9       Medmindre andet fremgår af pkt. 10.3, er vores samlede Ansvar over for dig eller nogen tredjemand begrænset til et samlet beløb svarende til det højeste af: a) et Groupon tilgodebevis på DKK 500, eller b) 110 % af noget samlet beløb du har betalt til os i de sidste 12 måneder forud for årsagen til kravet.

10.10     Ansvarsbegrænsningen i henhold til pkt. 10.9 har virkning i relation til såvel ethvert Ansvar, som udtrykkeligt fremgår af denne Aftale, som ethvert andet Ansvar, som opstår som følge af, at et vilkår i denne Aftale er ugyldigt eller uden retskraft.

10.11     I dette pkt. 10 betyder:

10.11.1 “Ansvar”, ansvar inden for kontrakt, for misligholdelse af kontrakt, Pligtforsømmelse, urigtige eller misvisende oplysninger, genoprettelse af tidligere tilstand eller nogen anden søgsmålsgrund af enhver art, som vedrører eller opstår i henhold til eller i forbindelse med denne Aftale, herunder uden begrænsning ansvar, som udtrykkeligt fremgår af denne Aftale eller opstår som følge af, at et vilkår i denne Aftale er ugyldigt eller uden retskraft (og for så vidt angår denne definition, skal henvisninger til “denne Aftale” anses for at omfatte enhver accessorisk aftale), og

10.11.2  “Pligtforsømmelse” misligholdelse af enhver (i) forpligtelse, som opstår af en aftales udtrykkelig eller stiltiende vilkår om at udvise rimelig omhu og dygtighed med hensyn til opfyldelse af aftalen eller (ii) forpligtelse i henhold til gældende ret om at udvise rimelig omhu og dygtighed (men ikke nogen strengere forpligtelse).

 

11.          BESKYTTELSE AF PERSONOPLYSNINGER

11.1        Vi henviser til vores  Persondatapolitik  her www.groupon.dk/data_privacy, som er en del af denne Aftale.

 

12.          REKLAMER

12.1        Vi kan placere reklamer forskellige steder på Hjemmesiden og på forskellige tidspunkter under brugen af Ydelsen. Disse steder og tidspunkter kan til enhver tid ændre sig  – men vi vil altid tydeligt angive, hvilke varer og  tjenesteydelser, der er reklame (dvs. fra  andre afsendere end os), således at det er klart for dig, hvilke varer og  tjenesteydelser, der leveres på et objektivt grundlag, og hvilke der ikke gør (i.e. reklamerne).

12.2        Du kan frit vælge at klikke på varer og tjenesteydelser, der reklameres for, eller lade være.

12.3        Alle reklamer kan være leveret på vores vegne af tredjemand (et reklameselskab).

12.4        Der vil ikke blive brugt personlige oplysninger (fx dit navn, din adresse, e-mail-adresse eller dit telefonnummer) som led i visningen af reklamer, men vores tredjepartsannoncør eller tilknyttede selskab kan  anbringe eller genkende en unik "cookie" på din browser (Se vores Persondatapolitik her  www.groupon.dk/data_privacy for yderligere oplysninger). Denne cookie indsamler ikke personlige oplysninger om dig, ligesom den heller ikke er forbundet med nogen personlige oplysninger om dig. For yderligere oplysninger herom og om dine muligheder for at sikre, at disse oplysninger ikke bruges af noget selskab, henviser vi til vores Persondatapolitik www.groupon.dk/data_privacy12

 

13.          LINKS TIL OG FRA ANDRE HJEMMESIDER

13.1        Hvor Hjemmesiden indeholder links til tredjemandssites og til ressourcer stillet til rådighed af tredjemand (tilsammen benævnt “Andre Sites”), linkes der primært til sådanne Andre Sites for at give dig yderligere oplysninger, og alene for at gøre det så nemt for dig som muligt. Vi har ikke kontrol over, ligesom vi heller ikke påtager os noget ansvar for Andre Sites eller for indholdet, produkter eller  tjenester på Andre Sites  (herunder sociale medier, såsom Facebook), og vi påtager os intet ansvar for noget tab eller nogen skade, der måtte opstå som følge af din brug heraf. Hvis du beslutter at tilgå en tredjemands hjemmeside, hvortil der linkes fra Hjemmesiden, er dette helt for din egen risiko.

13.2        Denne Groupon.dk hjemmeside kan give adgang til Microsites, og i tilfælde heraf, kan dette ske inden for eller på anden måde gennem eksterne hyperlinks.

 

14.          IMMATERIELLE RETTIGHEDER

14.1        Alle immaterielle rettigheder (herunder alle ophavsrettigheder, patenter, varemærker, servicemærker, firmanavne, mønstre (herunder udformningen og andre visuelle eller ikkelitterale elementer)) registrerede såvel som ikke registrerede) som relaterer sig til Hjemmesiden og Ydelsen (med forbehold for pkt. 14.4), samt ethvert informationsindhold på Hjemmesiden, herunder som tilgås som en del af Ydelsen, enhver af vores databaser samt hele Hjemmesidens design, tekst og grafik, software, billeder, video, musik, lyd og deres udtagning og indretning samt enhver softwarekompilering, underliggende kildekode og software (herunder appletter og scripts) forbliver vores ejendom (eller vores licensgiveres ejendom). Du opnår ikke og må ikke forsøge at opnå ejendomsretten til sådanne immaterielle rettigheder. Alle rettigheder forbeholdes i enhver henseende.

14.2        Intet af det i pkt. 14.1 nævnte materiale må reproduceres eller videreformidles  eller kopieres, distribueres, genudgives, downloades, vises, lægges ud på internettet eller transmitteres i nogen form eller på nogen måde, sælges, udlejes eller viderelicenseres, anvendes til at frembringe afledte værker eller på nogen måde udnyttes uden vores forudgående skriftlige samtykke. Du må dog hente indholdet på Hjemmesiden frem og vise det på en computerskærm, lagre det elektronisk på en diskette (men ikke på en server eller andet lagringsmedie forbundet til et netværk) eller udskrive en kopi af det til din egen personlige, ikkekommercielle brug, forudsat at alle meddelelser om ophavsret og patentbeskyttelse forbliver intakte. Du må ikke i øvrigt uden vores tilladelse gengive, ændre, kopiere eller distribuere eller bruge noget materiale eller indhold på Hjemmesiden i kommercielt øjemed.

14.3        Alle rettigheder (herunder goodwill og eventuelt  varemærker) til navnet Groupon og Groupon tilhører os (eller vores licensgiver). Andre produkter og virksomhedsnavne nævnt på Hjemmesiden er varemærker eller registrerede varemærker, som tilhører de respektive rettighedsindehavere.

14.4        Ejendomsretten, adkomsten og de immaterielle rettigheder til det indhold, der tilgås ved brug af Ydelsen, tilhører den pågældende ejer af indholdet eller Forhandler og kan være beskyttet af gældende ophavsret eller øvrig lovgivning. Aftalen giver dig ikke nogen rettigheder til sådant indhold.

14.5        Ophavsmændene til de litterære værker og kunstarbejder, der vises på Hjemmesiden, kræver navngivelse.

14.6        Ethvert materiale, som du sender henholdsvis  lægger ud på internettet eller lægger på Hjemmesiden (eller i øvrigt til os) skal med respekt af pkt. 14.7 anses for (og vi kan behandle det som) ikke-fortrolige oplysninger, der følgelig ikke er omfattet af reglerne om ophavsret, med forbehold for vores forpligtelser i henhold til persondatalovgivningen. For det tilfælde at en del af sådan fremstilling  ikke er  retlig bindende, uanset årsagen hertil, giver du os for alt, som du leverer til os uanset fra hvilken kilde  det kommer  (dvs. via e-mail, Hjemmesiden eller  øvrige steder), en verdensomspændende, vederlagsfri, tidsubegrænset, uigenkaldelig, ikke-eksklusiv ret til at bruge, kopiere, ændre, tilpasse, oversætte, udgive og  distribuere ethvert sådant materiale.

14.7        Alle kommentarer, forslag, ideer, noter, tegninger, koncepter eller andre oplysninger: (i) som du videregiver til eller tilbyder os, eller (ii) som svar på henvendelser fra os vedrørende Ydelsen eller Hjemmesiden (i hvert af foregående tilfælde benævnt “Ideer”) skal anses for og forblive vores ejendom, og du overdrager hermed alle nuværende og fremtidige immaterielle rettigheder til os. Du er bekendt med og anerkender, at vi har såvel interne som eksterne ressourcer, som kan have udviklet, eller som senere udvikler, ideer, som er identiske med eller ligner Ideer, og at vi alene er indstillet på at opfatte Ideer på de vilkår. Ideer er under alle omstændigheder ikke afgivet i fortrolighed, og vi påtager os hverken udtrykkeligt eller stiltiende nogen forpligtelser derved. Vi har uden begrænsning verdensomspændende eneret til alle rettigheder, uanset om sådanne er eller senere bliver kendt, til Ideer af enhver art og er berettiget til ubegrænset at bruge Ideerne til ethvert formål, det være sig kommercielt eller i øvrigt, uden kompensation til formidleren af Ideerne.

 

15.          GENERELLE BESTEMMELSER

15.1        Fortolkning: I denne Aftale:

15.1.1    omfatter ord, som angiver personer; fysiske personer, interessentskaber, partnerselskaber, juridiske personer og personsammenslutninger uden selvstændig retssubjektivitet,

15.1.2    er overskrifter på bestemmelserne (så som overskriften “15. GENERELLE BESTEMMELSER” på denne bestemmelse) og titler på bestemmelser (så som “Fortolkning:” i starten af dette pkt. 15.1) alene vejledende og udgør ikke en del af eller indvirker på fortolkningen af denne Aftale, og

15.1.3    betyder  henvisninger til “omfatter” og “herunder”; henholdsvis “omfatter uden begrænsning” og “herunder uden begrænsning”.

15.2        Intet partnerskab/agenturforhold:  Intet i denne Aftale må fortolkes som  indebærende etablering  af  et joint venture, partnerskab eller agenturforhold mellem dig og os, og ingen af parterne er berettiget til eller har bemyndigelse til at påtage sig nogen gældsforpligtelse eller omkostning eller til at indgå nogen aftale eller anden ordning i den anden parts navn eller på den anden parts vegne.

15.3        Ingen andre vilkår:  Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af denne Aftale, udelukkes alle garantier, betingelser og andre vilkår, udtrykkelige såvel som stiltiende, i det omfang lovgivningen tillader det.

15.4        Overdragelse:  Medmindre  Groupon har givet forudgående skriftligt samtykke, må du ikke overdrage eller delegere eller på anden måde råde over dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne Aftale. Vi er berettiget til at overdrage eller på anden måde delegere alle dine rettigheder eller forpligtelser i henhold til denne Aftale til enhver person.

15.5        Force majeure: Vi er ikke ansvarlige for nogen misligholdelse af vores forpligtelser i henhold til denne Aftale, hvor vi forhindres i at udføre vores forpligtelser, som følge af begivenheder uden for vores rimelige kontrol, herunder lynnedslag, brand, oversvømmelse, uvejr, strejke, lock-out, faglig konflikt, naturkatastrofe, krig, oprør og uroligheder, hærværk, brud på noget telekommunikations- eller computersystem, overholdelse af lovgivning, ulykke eller nogen skade opstået som følge af sådan begivenhed.

15.6        Aftalens fuldstændighed:  Denne Aftale (og vores  Persondatapolitik her www.groupon.dk/data_privacy) indeholder alle vilkår indgået mellem parterne vedrørende aftalegenstanden og erstatter enhver tidligere mundtlig eller skriftlig aftale, ordning eller overenskomst mellem parterne. Ingen garanti henholdsvis intet tilsagn eller løfte skal anses for at være blevet givet eller udledes af mundtlige eller skriftlige udtalelser fra forhandlinger mellem parterne forud for denne Aftales indgåelse, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af denne Aftale. Ingen af parterne har nogen misligholdelsesbeføjelser med hensyn til usande udtalelser fremsat af den anden part, som denne havde tillid til ved indgåelsen af denne Aftale (medmindre sådan usand udtalelse blev fremsat i ond tro eller vedrørte et forhold, som var væsentligt for denne parts evne til at opfylde denne Aftale), og sådan parts eneste misligholdelsesbeføjelse  skal være som fastlagt i denne Aftale. Ydelsen leveres dog til dig i henhold til vores driftsbestemmelser, politikker og procedurer som disse  til enhver tid  er offentliggjort på Hjemmesiden.

15.7        Intet afkald:  Såfremt vi giver afkald på at gøre misligholdelse gældende i henhold til denne Aftale, skal dette ikke udgøre eller fortolkes som afkald på at gøre fremtidig misligholdelse gældende, uanset om misligholdelsen skyldes et lignende eller andet forhold. Såfremt vi giver fristforlængelse eller anden henstand vil dette ikke på nogen måde fritage dig for, eller på anden måde indvirke på, dit ansvar i henhold til denne Aftale.

15.8        Meddelelser: Medmindre andet fremgår af denne Aftale, skal alle meddelelser, til den anden part, være skriftlige og afleveres pr. bud, e-mail eller frankeret post til dig på den adresse, du har meddelt os, eller til os på vores hjemstedsadresse (medmindre din meddelelse til os vedrører retslige skridt).

15.9        Tredjemandsrettigheder: Alle bestemmelser i denne Aftale finder tilsvarende anvendelse og er til fordel for Groupon, dennes datterselskaber, dennes eventuelle holdingselskaber, dennes (eller deres) indbyrdes forbundne selskaber og dennes (eller deres) tredjepartsleverandører og  licensgivere af indhold, som hver især har ret til at gøre sådanne bestemmelser gældende henholdsvis søge fyldestgørelse deraf, direkte eller på egne vegne af andre (uden at denne Aftale  kan ændres eller hæves uden sådanne parters samtykke).  Desuagtet, kan ingen personer, som ikke er parter i denne Aftale, søge fyldestgørelse af noget vilkår i denne Aftale.

15.10     Fortsat gyldighed: Bestemmelserne i pkt. 1, 2, 5.7, 5.8, 5.9, 5.10, 5.11, 5.12, 6.1, 9, 10, 14 og i denne Aftale skal sammen med de bestemmelser, der enten udtrykkeligt forbliver i kraft efter udløb eller opsigelse, eller hvor det på grund af deres art eller indhold forudsættes, at de forbliver i kraft efter sådant ophør, under alle omstændigheder uanset Aftalens ophør fortsat være gældende. Såfremt du bruger Hjemmesiden eller Ydelsen igen, vil de på det pågældende tidspunkt gældende vilkår og bestemmelser gælde for din fornyede brug af Hjemmesiden eller Ydelsen. Såfremt du bruger Værdibeviser købt i henhold til denne Aftale, vil de bestemmelser, der gælder for Værdibeviser, fortsat være gældende efter Aftalens ophør.

15.11     Vilkårenes uafhængighed:  Såfremt en bestemmelse i denne Aftale erklæres ugyldig eller lovstridig, skal sådan bestemmelse anses for udskilt, og dette skal ikke berøre Aftalen i øvrigt.

15.12     Lovvalg: Denne Aftale (og alle forbindelser uden for kontrakt mellem dig og os) er underlagt og skal fortolkes i henhold til dansk ret, og begge parter anerkender hermed de danske domstoles enekompetence.

 

16.          HER STÅR, HVEM VI ER – SÅ DU IKKE GLEMMER DET!

16.1        Hjemmesiden og Ydelsen ejes og drives af Groupon ApS (som snart skifter navn til Groupon ApS), et selskab registreret i Danmark, og hvis hjemsted er beliggende på adressen Gammel Kongevej 1, 1610 København,  Danmark. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kundeservice på kundeservice@groupon.dk.